Jakob Riis
Komponist, laptop musiker og improvisator. Arbejder indenfor de eksperimenterende områder af: lyd, lydkunst, lydkunst på internettet, elektronisk musik, improvisation og komposition. Jakob Riis er uddannet basunist fra Rytmisk Musikkonservatorium 1990. Nogle år senere flyttede den primære interesse sig fra musikerskabet som trombonist over til musikalske muligheder med anden lyd, komposition og friere improvisation. I årene 1996-98 læste Jakob Riis på den daværende 2- årige komponistoverbygnings uddannelse på Rytmisk Musikkonservatorium, med Bob Brookmeyer og Svend Hvidtfeld Nielsen som lærere. Derudover har Jakob Riis deltaget i komponistworkshoppen Den 3. Vej (1997-99). Skiftede i 2001 hovedinstrument fra trombone til laptop, med MaxMSP som det væsentligste redskab.
Idag arbejder Jakob Riis primært med elektronisk og elektroakustisk musik i varierende formater: solo, duo og større orkestre. Han har komponeret for, og arbejdet med en bred vifte af forskellige ensembletyper: bigbandm kammerorkestre, multikanals højttalerorkestre og solo laptop. I de senere år spiller improvisation en stadigt større rolle i hans musik.
Spiller med, og komponerer aktuelt for: Amplify the Arab (m/ Jassem Hindi), Konvoj Ensemble, Liquid Nails (m/ Mathias Kristersson), Nguyễn Thanh Thủy, Ris och Ros (m/ Ann Rosén) og The Orchestra
Har desuden komponeret for, spillet og udgivet cd'er med ensembler og personer som: Alarm112, An auf (m/ Jacob Anderskov), Anne Katrine Kallmoes (koreograf), ATAGS, Axel Dörner, Bidt (performanceteater), Bill Horist, Copenhagen Art Ensemble, Den 3. Vej's Kammerensemble, Ensemble Midt-Vest, Ensemble New, Expanded Botanics ( m/ Peter Ole Jørgensen, Philipp Wachmann), Hans Fjellestad, Jørgen Teller, Konvoj Ensemlble, Lotte Anker, Lydmuren (DR P1), Nielsen, Pär Thörn, Pierre Dørge, Randers Byorkester, Riis and The Smooth Ones (m/ Mats Gustafsson og Per Svensson), Roskilde Festival (performance), Rød Planet, Ssshhhhh....(lydbiennale i København), Stefan Östersjö, The Ghettoblaster Ensemble, The Minijacks (laptop kvartet), Toneart Workshop Ensemble og Toxicum.